Profil
Siden opstarten i 1861 har Smeden i Tjebberup været under konstant udvikling – vi følger med de muligheder, den moderne teknologi giver. Hjertet i virksomheden fra lille landsbysmedie og frem til i dag har dog altid været kunden og håndværket.
For at kunne udføre de opgaver vi stilles overfor, kræver det en nøje udvalgt medarbejderstab. Med 16 dygtige ansatte, som efter behov efteruddannes i takt med den udvikling firmaet befinder sig i, er vi altid i stand til at kunne udføre ethvert arbejde.
Kunderne i centrum
Igennem snart 150 år har familien Olsen stået for driften af Smeden i Tjebberup, og i dag er det 4. generation ved Hans Thor Olsen, der leder firmaet. For dig som kunde betyder det blandt andet, at du har valgt en sikker samarbejdspartner, der lægger vægt på, at kun det bedste er godt nok.
Udgangspunktet er faglig dygtighed – men det skal også gerne gå hånd i hånd med kvalitet og service. Med Smeden i Tjebberup får du altid en god oplevelse. Arbejdet er først færdigt, når installationerne virker, gulvet er rengjort, og alle fodspor er fjernet.