Indretning af badeværelser


For at sikre, at vi altid kan tilbyde de bedste komponenter og løsninger til dit badeværelse og bryggers, er vi med i det landsdækkende Bedre Bad samarbejde (se mere under menupunktet "Bedre Bad").

Smeden i Tjebberup har bygget lidt af hvert efterhånden:

Der er små badeværelser og der er store badeværelser. Der er badeværelser i etagebyggeri og i parcelhuse, og der er badeværelser i gamle villaer, der er blevet renoveret med respekt for husets sjæl. Kendetegnet for vores arbejde er kvalitet, helhed og løsninger der er tilpasset den enkelte.

Nogle af vore kunder får deres behov dækket med de almindeligt kendte installationer og komponenter, mens andre foretrækker en mere eksklusiv løsning. Nogle vil først og fremmest have det mest nødvendige, andre vil gå et skridt videre og skabe et rum for velvære, afslapning og trivsel.

Vi står for mangfoldighed i produkter og løsninger, og vi kan komme med oplæg, der er skræddersyet den enkelte families behov og ønsker.